En restaurant for alle
Der var engang, hvor de hvor københavnske fiskere hver morgen landede deres fangst på Gl. Strand, hvor byens borgere kunne købe frisk fisk fra de mange boder på kajen – og hvor Krogs var alle københavneres foretrukne fiskerestaurant.
Siden forsvand kutterne og fiskeboderne fra kvarteret, og Krogs udviklede sig til en af byens kendteste (og dyreste) gourmetrestauranter. Sådan har det været i mange år, men nu vi synes vi, at tiden er inde til at vende lidt tilbage til de gamle dyder.
Vi kan desværre ikke hente fiskekonerne ind til Gl. Strand igen, men vi kan til gengæld give Krogs Fiskerestaurant tilbage til københavnerne. Derfor har vi justeret vores menukort, så det er blevet mere omfattende, og samtidig er priserne sænket markant.
Alt dette betyder naturligvis ikke, at vi er begyndt at slække på kravene til kvaliteten af vores råvarer. Det er blot et udtryk for, at vi fremover også gerne vil appellere til et publikum, der ikke nødvendigvis falder indenfor det snævreste gourmet-segment.





