Hos Krogs sammensætter vi dagens menu, så snart vi har fået morgenens fangst leveret. Ved hjælp af dygtigt håndværk kombineres de bedste fisk og grøntsager til en kreativ og spændende menu, som serveres med respekt for de anvendte råvarer.
I mange år har Krogs været en af landets dyreste restauranter. Det har vi nu valgt at gøre op med ved at sænke priserne på mad og vin. Kvaliteten er den samme, men vores gæster har fået mulighed for at få en bedre og mere komplet oplevelse ved at afprøve flere retter.
Ønsket om fremover at appellere til et bredere publikum betyder også, at vi i år som noget helt nyt byder på en særlig julemenu i de historiske lokaler. Retterne vil kunne vælges a la carte, men det vil også være muligt at booke en julefrokost for mindre selskaber

Som led i planen om at føre restauranten tilbage til rødderne har vi desuden kigget i Krogs gamle menukort. Her har vi fundet en håndfuld klassikere, der er blevet opdadateret med respekt for det originale udtryk, og som nu danner ramme om vores nye a la carte menuer.






